X-rail: Mountainbikes for øvede

Alle seværdigheder
Sommer i Kaprun
MTB
til 59€ Book

4 timer | Vil du udfordre dig selv på mountainbike og få tips og tricks til, hvordan du forcerer udfordringerne bedst? Så er X-rail lige en tur for dig. Her får du den bedste kombination af smuk natur, action og en forbedret mountainbike-teknik.

Se detaljer

Alle mødes Alpenhaus Kesselfalls bikecamp og låner topmoderne mountainbikes. Sammen drøner vi gennem Kaprunerdalen både på asfaltveje og singletrails, så du kan mærke hvordan begge dele føles, når du rigtig får fart på.

Ved Maiskogel går turen atter opad – først på asfalt, så på en stejl grusvej og til sidst på mindre stier gennem skoven, til vi når de åbne områder og kan nyde udsigten over Zell am see. I 1540 meters højde holder vi en kort pause, før vi igen bliver udfordret af sten, trærødder og andre forhindringer, mens vi kører ikke mindre end 800 meter ned ad den fedeste trail, hvor vi blandt andet kører på World Cup ruten fra 2002.

Med varme skivebremser, en høj koncentration af adrenalin og Zell am see på nethinden lander vi i Kaprun igen, hvor det går mere jævnt tilbage til Alpenhaus Kesselfall.

Praktisk info:

Klokken 9:00 til 13:00

Sværhedsgrad: Mellem

Du kan deltage, hvis du:

  • er i god form
  • har kørt på mountainbike før
  • er mindst 15 år

Vi sørger for:

  • supermoderne hardteil MTB med Deorext og 27,5 tommer hjul (som skiftes hvert år)
  • MTB-instruktør, der underviser dig undervejs
  • foto og videoklip på USB

Du skal møde op i sportstøj og have vand + madpakke med.

Pris: 59 euro

Du kan tilkøbe en sandwichboks, der består af frisk low carb sandwich, mineralvand, frugt, og en snackbar. Pris: 8.90 euro.

Diese Website verwendet Cookies.

Durch den Besuch akzeptieren Sie unsere Cookie-Politik, nach Ihren Browser-Einstellungen.

OK, schließen